I Budapest kan du træde ind i det gamle Østeuropa

Budapest ligger kun en 50 minutters flyvetur fra København, og den er med god grund blevet en af de mest populære storbyer i Europa. Floden Donau adskiller de to bydele, Buda og Pest. På Budasiden kan du se Borghøjen, borgpaladset og Mathiaskirken. Men på Pestsiden ligger det sprudlende centrum med teatre, caféer og modebutikker. De to sider forbindes via syv karakteristiske broer, herunder Kædebroen med smukke brotårne.

Du kan leje en cykel meget billigt i Budapest, og for eksempel bruge den til at cykle op til Borghøjen med Fiskerbastionen. Mathias-kirken ligger også i området og den er værd at se på, i sin gotiske stil fra midten af 1200-tallet. Du kan også opleve Pests Broadway og kvarteret der ligger deromkring, hvor du vil se unge musikstuderende, kunstnere og skuespillere i det brogede gadeliv.

Når du vil slappe af efter din bytur, er det oplagt at prøve et af de berømte kurbade med varmt og afslappende vand, der kommer fra over 120 kilder. Kurbadene ligger ofte i gamle smukke bygninger. Det mest kendte kurbad ligger i Hotel Gellért, som er en vidunderlig arkitektonisk perle.

budapest

Kurbadet på Hotel Géllert.

En anden mulighed for at slappe af efter en cykeltur eller gåtur er Margrethe-øen (Margitsziget), som er en 90 hektar flot beliggende ø, midt på Donau, med smukke parker. Øen er et populært sted for afholdelse af koncerter og andre begivenheder, som bliver ekstra oplevelsesværdige pga. omgivelserne.

I Byparken kan du finde adskillige attraktioner inden for rækkevidde, fx den zoologiske have, en forlystelsespark, et cirkus og en friluftsscene. En nem måde at komme ind til Byparken er ved at gå ned ad boulevarden Andrassy út, indtil man havner på Heltepladsen, som er porten ind til parken.

Be Sociable, Share!