Go Traveling er blandt verdens første interaktive rejsemagasiner

Go Traveling er navnet på et nyt digitalt dansk rejsemagasin, der har været ”på gaden” siden foråret 2013. Magasinet er udviklet for tablets og udnytter alle deres moderne muligheder for at give en bedre læseoplevelse.

Rejseoplevelser præsenteres i HD opløsning med lyd, billeder og video. På den måde bliver artiklerne mere levende, og læseren kan komme helt tæt på. Lyden af sneen under skiene eller bølgerne mod stranden er blot et tryk på skærmen væk. Inspiration til drømmerejsen bliver interaktiv med Go Traveling og du kan booke din oplevelse fra artiklen eller annoncen til de aktuelle dagspriser.

Printmagasinerne har i de seneste måneder og år mistet læser- og oplagstal på bekostning af online magasiner. Siden 2008 er oplagene på trykte magasiner i Danmark faldet med 23 %. Nogle magasiner har fået halveret deres oplagstal på kun fire år. Det tyder på et hul på markedet, som Go Traveling forsøger nu at udfylde. Modtagelsen har slet ikke været så dårlig endda, da den første udgivelse fik 18.000 læsere. Statistikken kan også fortælle os, at hver tredje dansker ejer nu en iPad, hvilket giver gode fremtidsudsigter for det nye magasin.

Mediebranchen har ikke nået at tilpasse sig de nye behov og teknologier. Printmedierne har hidtil kun lavet PDF-kopier af deres trykte magasiner eller blade, deres brug af den moderne teknologi har i den grad været begrænset.

go traveling

Go Traveling er gratis og udkommer 6 gange om året. Du kan hente det via Google Play eller på iTunes. Det henvender sig stort set til alle danskere, dvs. den eventyrlystne, børnefamilien, den evige backpacker osv.

Be Sociable, Share!